Skanderborg Mountainbike afholder INTRODAG d. 2 April kl. 10

Har du lyst til at prøve at køre mountainbike?

Nu har du muligheden!

Skanderborg Mountainbike afholder INTRODAG for alle interesserede, der har lyst til at snuse til motionsformen. Derefter har du mulighed for at træne på introholdet de næste 3 træningsgange i april måned (lørdag og onsdage).
Der vil blive lagt vægt på, at øve grundlæggende teknikker, således alle får en sjov og sikker oplevelse på cyklen. Når introforløbet er færdigt, kan alle der har gennemgået det fortsætte på et af klubbens øvrige motionshold.

Allerede rutineret på MTB?
Så er du selvfølgelig altid velkommen til at starte på et af klubbens eksisterende hold der matcher dit niveau.

Hvem er vi?
HI Skanderborg Mountainbike er en breddeklub, hvor vi har fokus på sjov motion og hygge for alle. Ud over træning hver onsdag og lørdag samt fælleskørsel mandag, arrangerer vi ture andre steder i landet, tager på langtur, og til motionsløb sammen eller hygger os til klubfest eller en tur til Harzen og Slettestrand.
Vi har stor fokus på, at man lærer teknik fra starten, da det gør turene både sjovere og mere sikker.

  • Dato: lørdag 2. april
  • Tid: kl. 10-12
  • Sted: HI Skanderborg, Niels Ebbesen Hallen, Højvangens Torvet 4, 8660 Skanderborg
  • Del gerne denne begivenhed med dem du tror, der har interesse.
  • Alder: 15 år+

(Vi har også plads på vores børn og unge hold! Der er opstart tirsdag den 5. april. Der kommer mere info om dette på Facebook og vores hjemmeside!)
Husk cykelhjelm!

Vi ses!