Børne MTB træning i Skanderborg

Skanderborg MTB har fokus på at fremme de unges færdigheder på mountainbike og lyst til at køre. Derudover er formålet også at give børn, unge en motionsform i vores skønne natur i Skanderborg og omegn. Vores klubhus er under åben himmel i skoven og naturen og den skal nydes med andre mountainbiker.

Man kan blive våd eller beskidt, da skoven ofte er mudret. Det er også de færreste, der helt undgår at få en lille skramme en gang imellem.
Far eller mor er velkomne til at køre med, hvis de har lyst, og vi kan altid bruge frivillige hjælpetrænere.
Vi vil som udgangspunkt altid slutte træningen ved det lilla træ ved bøgesenen. Da man til tider skal krydse offentlig vej skal der fra forældres side gives tilladelse at til at der køres på offentlig vej med børnene. Forældre giver automatisk tilladelse til dette ved indmeldelse af sit barn


Børn og Unge MTB Hold
På dette hold kan børnene starte fra det år de bliver 10 år og op ad. Vi gør meget ud af at dele dem op i niveau, så børnene passer sammen. 

Pga. retningslinjer omkring Covid-19,  deles holdet op i to hvis der kommer mere end 10 børn til træning. Der vil max være 9 børn og 1 træner pr. hold. 

Træning hver tirsdag kl 17.30 -1900

Tilmelding til børneholder


Cykel og udstyr

Al træning i Skanderborg MTB foregår med cykelhjelm, også forældre hvis de kører med. Børnene skal have praktisk tøj på, der tåler vand og mudder og som svarer til vejret.
Da vi cykler mange sammen,  er det også vigtigt, at udstyret er i orden, da der er mange, der skal stå og vente, hvis cyklen ikke fungerer. Børn kan deltage på en mountainbike, dvs. der skal være håndbremser, gear og brede dæk med knopper på. Cyklen skal passe i størrelsen og i øvrigt være i orden, dvs. gear og bremser skal fungere og kæden skal være smurt.

HUSK:

  • Al kørsel foregår med cykelhjelm, også de voksne
  • Tøj efter vejret og gerne cykelegnet
  • Cykelhansker gerne lange hvis uheldet er ude
  • Sygesikringskort og telefonnummer til forældre (kontakt person)
  • Drikkedunk med vand
  • Frugt eller lignede til efter træningen.
  • Følg med på vores FB gruppe hvor alle træninger vil blive slået op